Hvorfor vælge Motorpoint?

Hos Motorpoint sælger vi brugte biler og tilbyder leasing til både private og erhverv. I begge tilfælde er der tale om en tillidssag – for det kræver tillid til den sælger, man snakker med, at købe en brugt bil af ham, ligesom det kræver tillid til selskabet at indgå en leasingaftale med dem.

vi goer tingene ordentligtOrdentlighed er vigtigt for os

Det er vigtigt for os, at tingene går rigtigt til, når vi sælger brugte biler eller indgår leasingaftaler. Markedet for brugte biler, måske især i Danmark, er kæmpestort, og på markedet for leasingydelser dukker hele tiden nye selskaber op. Det kan derfor være svært at gennemskue, hvor man får en god aftale henne.

Ordentlighed er ikke kun noget, vores kunder skal opleve. Det er også for vores egen skyld, at vi sætter ordentlighed i højsædet. Vi har ikke samvittighed til at sælge en brugt bil, der ikke lever op til kundens forventninger. Derfor betyder forventningsafstemning meget for os.

Ligeledes gælder det med leasingaftaler. Vi ved, at det er en tillidssag at lease en bil. Derfor har vi gode, kompetente rådgivere, der sørger for, at I får præcis den aftale, der passer til lige netop jeres behov. Viser det sig, at I faktisk har brug for noget andet, end det I kom for, fortæller vi det til jer.

Vi er her også i morgen

Selvom man som kunde har brugsretten til den leasede bil, ligger ejerskabet fortsat hos leasingfirmaet. Derfor er det vigtigt at kunne stole på, at det leasingselskab, man har lagt sin lid til, også er her i morgen. Blandt mange nyoprettede leasingselskaber ser vi desværre, at de ophører igen pludseligt – og det går ud over kunderne, der mister deres biler.

Motorpoint er en del af en stor koncern, og udover en stærk soliditet, giver det os også mange års erfaring og branchekendskab. Bjarne Nielsen-koncernen, som vi er en del af, er desuden mærket med den fornemme AAA-kreditklassificering, som kun 2 % af danske virksomheder opnår. Vurderingen, der foretages af virksomheden Bisnode, er baseret på mere end 2.400 beslutningsregler.

dygtige-medarbejdereDygtige medarbejdere i lokalt bilhus

Motorpoint er beliggende i Herning, hvilket er en central placering i Midtjylland, og herfra sælger og leaser vi biler til hele landet. Vores medarbejdere omfavner en bred vifte af kompetencer inden for rådgivning og salg, og til sammen er de eksperter i at finde den helt rigtige løsning til vores kunder.

Vi lægger en stor ære i at sikre, at vores kunder får det, der er bedst for dem – for vi ved, at det er en tillidssag, når nogen skal købe eller lease en bil. Derfor gør vi meget ud af at gøre hele processen så tryg som mulig, ligesom vi gerne yder opfølgende rådgivning i efterkøbsfasen.

Gode referencer

Ud over vores store erfaring, har vi en stor koncern i ryggen. I Bjarne Nielsen-koncernen indgår blandt andre Leasing.dk og Bilernes Hus i Silkeborg, og med dem i ryggen har vi utallige års erfaring at trække på. Vi har solgt mere end 2.000 brugte biler, og det er der kommet en masse glade kunder ud af.

Back to top