Hvad er leasing?

Leasing af biler er stadig mest almindeligt blandt virksomheder – store som små. Men i de senere år er privatleasing blevet stadigt mere udbredt. Hos Motorpoint tilbyder vi leasing til både private og erhvervskunder gennem vores leasingfirma, Leasing.dk. Her får du en lille forklaring på, hvad leasing er, og hvilke leasingformer, der findes.

Leasing til erhvervmange virksomheder vaelger at lease

Når mange virksomheder vælger at lease deres biler frem for at købe dem, så handler det om at undgå en binding af likviditet i sit regnskab. Ved at lease har man i stedet nogle faste månedlige udgifter, som er forudselige og fradragsberettigede.

Samtidig kan man blive fritaget for nogle af de besværligheder, der medfølger, når man bliver bilejer. Service og løbende drift er nemlig som regel inkluderet i den aftale, man indgår. Hvordan aftalen helt præcist indrettes kan varieres ud i det uendelige, og i praksis er der sjældent to leasingaftaler, der er ens.

 

Finansiel leasing

Når man snakker om finansiel leasing, mener man en leasingaftale, der indgås, hvor der er aftalt en fast månedlig ydelse. Til gengæld for ydelsen har man den fulde brugsret over den valgte bil. Man kan altså få en ny bil til rådighed, uden at likviditeten belastes som ved et rigtigt bilkøb, og leasingafgiften er der fuld fradragsret på.

Fordelene er altså skatte- og regnskabstekniske. Ulemperne er, at man selv har ansvar for bilens drift og vedligeholdelse, hvilke indebærer reparationer og services, der skal udføres for egen ekstraregning. Der medfølger altså nogle risici for uforudsete udgifter, ligesom når man selv ejer bilen.

Dertil kommer, at man ved leasingaftalens indgåelse aftaler et beløb, som bilen kan købes for efter aftalens udløb. Det kan enten blive en god eller mindre god forretning. Man kan også vælge at sælge bilen videre til en anden efterfølgende, men også her lægger ansvaret hos den, der leaser bilen.

 

Operationel leasingfordele ved operationel leasing

Som alternativ til den finansielle leasing, findes operationel leasing. Ved operationel leasing aftales en række af omkostningerne ved bilens drift og vedligeholdelse som en del af det faste månedlige beløb, til gengæld for en højere ydelse skal man altså ikke selv varetage den løbende drift.

Fordelen ved at vælge operationel leasing er altså, at man får udliciteret administrationen af bilen, hvilket er tids- og ressourcebesparende for virksomheden. Man får desuden den samme fradragsret til leasingafgiften og de operationelle omkostninger på bilen.

Dertil kommer, at man ved leasingperiodens udløb kan aflevere den leasede bil tilbage til os, og så er der os, der tager risikoen i forbindelse med videresalget. En operationel leasingaftale indebærer altså en række fordele for virksomheden, som gør denne type aftale til et populært valg.

 

Split- og flexleasing

Det er ikke alle virksomheder, der har de samme behov, når det kommer til deres leasingaftaler. Derfor findes der også muligheder for split- og flexleasing, der tager højde for individuelle behov i virksomhederne. Ved flexleasing betales der kun leasingafgift for de perioder, hvor man har behov for at have leasingbilen – som modsætning til de førnævnte leasingtyper, hvor man indgår længerevarende aftaler.

En fleksibel leasingaftale kan være nødvendig i en virksomhed, hvor behovet for bilen fx er sæsonbetinget. Måske er bilen kun i brug om vinteren, når det er koldt, eller også skiftes der mellem en sommer- og vinterbil, hvor sommerbilen måske skal være en lækker cabriolet til det gode vejr. Uanset hvad behovet er, og hvorfor det er, som det er, kan vi hos Motorpoint hjælpe med at opfylde det gennem en fleksibel leasingaftale.

I andre virksomheder har de ansatte tilknyttet en leaset firmabil, og hvis der er behov for, at en medarbejder kan bruge sin arbejdsbil privat, kan en aftale om splitleasing indgås. Ved en splitleasingaftale deler virksomhed og medarbejder udgifterne til bilens drift og leasingafgift forholdsmæssigt efter forbrug. Således skal alle medarbejdernes privatkørte kilometer registreres, og der afregnes særligt herefter. Denne type leasingaftale er selvsagt ikke meget udbredt, men det er også en, som vi kan tilbyde at indrette hos Motorpoint.

Er du erhvervskunde og ønsker at lease en bil? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi står altid klar til at rådgive om, hvilken type leasingaftale, der er den mest oplagte for netop din virksomhed. Ring til 70 70 11 07 og få kontakt til en leasingkonsulent eller send en mail lani@motorpoint.dk med dine spørgsmål. Sammen indretter vi en fordelagtig aftale!

Du kan også se her, hvilke biler til leasing, vi har på lager netop nu – men ring endelig til os og forhør dig, da vi har mulighed for at fremskaffe særlige modeller, hvis din virksomhed har andre ønsker.

 

Privatleasing

privatleasing er forholdsvis nyt i danmarkPrivatleasing er stadig ikke meget udbredt i Danmark, men det er dog blevet mere almindeligt at lease sin bil som privatperson. Fordelen ved at lease sin bil privat er, at man ikke skal optage et stort billån, og man har en vis sikkerhed for sin økonomi, når man ikke har foretaget en stor investering og de fleste udgifter er kendt på forhånd.

Da privatleasing stadig er forholdsvist nyt i Danmark, er reglerne også stramme. SKAT holder øje med privatleasing aftaler for at sikre, at de ikke indgås med en aftale om at købe bilen ved leasingperiodens udløb, da der så er tale om en kreditaftale. Ligeledes er der regler for, at en aftale om privatleasing skal indgås for en periode på minimum 6 måneder, da mindre klassificeres som biludlejning og er omfattet af andre regler.

En privatleasing aftale indgås som regel med en fast leasingafgift, som svarer til bilens værdi, og som samtidig dækker over udgifter til bilens drift. Det betyder, at man ikke skal bekymre sig om store værkstedsregninger i leasingperioden, hvilket er en af de klare årsager til at vælge privatleasing – dog er skader som ridser og buler ikke omfattet af denne aftale.

Hos Motorpoint kan vi tilbyde leasingaftaler til private gennem vores leasingselskab Leasing.dk. Du er, som altid, velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål, hvis du overvejer at købe eller lease en bil. Ring på telefon 70 70 11 07 eller send en mail til lani@motorpoint.dk med dine spørgsmål.

Overvejer du at lease din næste bil?

Klik på boksen til højre og få en folder om leasing. I folderen kan du læse mere om de forskellige former leasing, få et overblik med et leasing leksikon og se et eksempel på en prisudregning, der sammenligner priserne ved leasing og køb af den samme bil.

Du er som altid velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål. Ring på 70 70 11 07 eller send en mail til lani@motorpoint.dk

brochure om leasing
Back to top