Kom med til Trackday 2023 d. 2. juni
Eksklusivt kørekursus på FDM Jyllandsringen
Vil du se, hvad din bil kan præstere på lukket bane? Så er det nu, du skal tilmelde dig vores eksklusive kørekursus på FDM Jyllandsringen fredag d. 2. juni.
Her vil der være masser af kørsel, ”sparke dæk” og netværk, ligesom du får mulighed for at forbedre dine evner bag rattet. Dagen afholdes nemlig i samarbejde med Jacob Mathiassen, som er professionel racerkører og tidligere kører i TCR-racer for Alfa Romeo. Han vil stå klar som instruktør samt give gode råd til, hvordan du som kører udvikler dig bedst muligt.
Deltag i Top Gear Challenge
På FDM Jyllandsringen afholder vi også vores Top Gear Challenge, hvor vi ser, hvem der kan sætte den hurtigste omgang på banen. Motorpoint stiller bil til rådighed, og der vil være en præmie på højkant.
Top Gear Challenge består af en opvarmningsrunde, og herefter et hot lap, hvor tiden sættes.
Praktisk information om dagen
-Kørsel er på bane 1 (kort layout)
– Kørsel er på eget ansvar og i egen bil (Motorpoint har biler til Top Gear Challenge)
– Støjgrænse på 95 db ved forbikørsel
– Venligst, lyddæmp dit køretøj mest muligt inden deltagelse. Mindre støj = mere kørsel
Dagens program
Vi har sammensat et program for dagen, som giver mest mulig tid i bilerne på banen.
08:00 – 08:30
Morgenmad samt briefing i loungen på FDM Jyllandsringen.
08:30 – 14:00
Kørsel i grupper. Opdelt i kørselspas af 12-15 min. med 5 min. pause imellem.
12:00 – 13:00
Frokost serveres.
14:00 – 16:00
Top Gear Challenge.
16:00 – 17:00
Afgang mod Bilernes Hus/Motorpoint.
17:00 – 17:30
Modtagelse i huset med et glas bobler.
17:30 – 19:00
Mad serveres af Kokkemanden.
Pris for at være med
1.500 kr. inkl. moms pr. bil (inkl. 1 deltager).
500 kr. inkl. moms pr. deltager.
Det koster 500 kr. mere pr. deltager, hvis du ikke er kunde hos Motorpoint.
Tilmelding sker ved at sende en mail til Nikolaj senest d. 21. maj.